Lovgivning i Danmark
Kort om lovgivningen
Alle mennesker har ret til et liv uden diskrimination og hadforbrydelser. Det mest ekstreme udtryk for diskrimination og had er terror.
I Danmark er det ulovligt at diskriminere, sagt med andre ord er det ulovligt at forskelsbehandle enkeltpersoner eller befolkningsgrupper.
Hadforbrydelser er den alvorligste form for diskrimination og medfører derfor en skærpet straf. Hadforbrydelser er motiveret af fordomme og had på grund af offerets tilhørsforhold til en bestemt gruppe. Det kan for eksempel være offerets religion, etnicitet, seksuelle orientering eller handicap.
Det mest ekstreme udtryk for diskrimination og had er terror defineret som 1) spektakulær eller iscenesat vold, 2) rettet mod civile, 3) som har til formål at skabe frygt og ”tale til” ikke blot de umiddelbare ofre for volden, men et bredere publikum, 4) med henblik på at realisere et politisk-ideologisk mål.
Staten har forpligtet sig til at sørge for, at den danske lovgivning beskytter sine borgere mod sådanne overgreb.
Læs her om, hvordan vi i Danmark definerer diskrimination, hadforbrydelser og terror og se, hvordan det kommer til udtryk i lovgivningen.
Ifølge FN’s Verdenserklæring har alle mennesker har ret til et liv uden diskrimination. Retten til ikke-diskrimination går igen i de fleste af FN’s konventioner.
Danmark har tiltrådt langt de fleste af FN’s konventioner. Det betyder, at staten har forpligtet sig til at sørge for, at den danske lovgivning beskytter borgeres rettigheder. I den danske straffelov er der eksempelvis et forbud mod racisme og hadefuld tale. Det betyder, at det er muligt at straffe folk med bøde eller fængsel, hvis de agerer racistisk eller ytrer sig nedsættende eller hånligt om andre menneskers køn, religiøse overbevisning, seksuelle orientering, handicap eller lignende.
Danmark har tiltrådt langt de fleste af FN’s konventioner. Det betyder, at staten har forpligtet sig til at sørge for, at den danske lovgivning beskytter borgeres rettigheder. I den danske straffelov er der eksempelvis et forbud mod racisme og hadefuld tale. Det betyder, at det er muligt at straffe folk med bøde eller fængsel, hvis de agerer racistisk eller ytrer sig nedsættende eller hånligt om andre menneskers køn, religiøse overbevisning, seksuelle orientering, handicap eller lignende.
Hvad er diskrimination?
Diskrimination er ulovlig forskelsbehandling, der kommer til udtryk som direkte eller indirekte forskelsbehandling og som institutionel ulovlig forskelsbehandling.
Det er med andre ord handlinger, der har til formål eller som virkning at udelukke eller begrænse menneskers eller samfunds deltagelse på grund af deres alder, handicap, køn, race eller etnicitet, religion eller tro eller seksuelle orientering.
De fleste diskriminerende handlinger falder inden for følgende kategorier: mundtlig aggression, undgåelse, individuelle tilfælde af urimelig behandling og fysiske angreb eller aggression.
Diskrimination kan både være direkte og indirekte.
Det er med andre ord handlinger, der har til formål eller som virkning at udelukke eller begrænse menneskers eller samfunds deltagelse på grund af deres alder, handicap, køn, race eller etnicitet, religion eller tro eller seksuelle orientering.
De fleste diskriminerende handlinger falder inden for følgende kategorier: mundtlig aggression, undgåelse, individuelle tilfælde af urimelig behandling og fysiske angreb eller aggression.
Diskrimination kan både være direkte og indirekte.
Direkte diskrimination
Direkte diskrimination finder sted, når en person behandles ringere end en anden i en tilsvarende situation på grunds af vedkommendes alder, handicap, køn, race eller etnicitet, religion eller tro eller seksuelle orientering. Det
betyder, at man overtræder loven, hvis man behandler en person ringere på grund af en eller flere af disse grunde. Et eksempel på direkte diskrimination er at nægte en person adgang til et diskotek på grund af personens
hudfarve.
Direkte diskrimination
Indirekte diskrimination foreligger, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis stiller personer med en bestemt alder, handicap, køn, race eller etnicitet, religion eller tro eller seksuelle orientering
ringere end andre personer. Der er dog ikke tale om indirekte diskrimination, hvis bestemmelsen, betingelsen eller praksissen er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og
nødvendige.
Et eksempel på indirekte diskrimination kan være et usagligt forbud mod at bære tørklæde på en arbejdsplads. Det er en regel der gælder alle, men rammer skævt, da det i dette tilfælde vil have særlig betydning for kvindelige muslimer.
Instruktion til diskrimination finder sted, når en person giver instrukser til en anden part om at diskriminere nogen på grund af alder, handicap, køn, race eller etnicitet, religion eller tro eller seksuelle orientering.
Et eksempel på indirekte diskrimination kan være et usagligt forbud mod at bære tørklæde på en arbejdsplads. Det er en regel der gælder alle, men rammer skævt, da det i dette tilfælde vil have særlig betydning for kvindelige muslimer.
Instruktion til diskrimination finder sted, når en person giver instrukser til en anden part om at diskriminere nogen på grund af alder, handicap, køn, race eller etnicitet, religion eller tro eller seksuelle orientering.
Chikane og mobning
Chikane kan forstås som en meget grov form for mobning. Chikane forekommer, når en person vedvarende og bevidst generer en anden person og derved krænker denne persons værdighed og således skaber et truende, nedværdigende eller
ubehageligt klima for den udsatte. Der kan være tale om tilsigtet eller utilsigtet chikane.
Mobning kan også defineres som en form for chikane, men mobning skal have en vis intensitet, før der er tale om egentlig chikane. Det kan dog stadig have store konsekvenser for den, det går ud over, for eksempel mobning i skolen.
Mobning kan også defineres som en form for chikane, men mobning skal have en vis intensitet, før der er tale om egentlig chikane. Det kan dog stadig have store konsekvenser for den, det går ud over, for eksempel mobning i skolen.
Forskelsbehandling er ikke altid ulovligt
Der er definitioner på forskellige typer af diskrimination:
Det er tværtimod ofte nødvendigt for at sikre, at alle behandles lige. Der kan eksempelvis være behov for at give særlige tilbud til børn med et handicap for at sikre, at de får samme muligheder for uddannelse og arbejde som andre børn.
- Multipel diskrimination: Diskrimination er et komplekst fænomen, og ofte indgår flere karaktertræk end blot en enkelt grund, når en person diskrimineres. Vi har for eksempel alle et køn, en alder, etnicitet og en seksualitet etc. En etnisk minoritetskvinde kan for eksempel opleve at blive diskrimineret både på grund af køn, etnicitet og religion.
- Racediskrimination: Dette begreb er et udtryk for en handling eller praksis, hvis formål eller virkning er at forskelsbehandle personer på baggrund af disses race eller etnicitet. I det tilfælde, hvor målet er at diskriminere på grund af race/etnicitet, er der tale om direkte racediskrimination.
- Institutionel diskrimination: Institutionel diskrimination er forskelsbehandling på usagligt grundlag, som kommer til udtryk gennem processer, adfærd, praksisser, politikker, systemer mv. i organisationer og institutioner og til udtryk gennem menneskers holdninger, perspektiver, fordomme og stereotyper. Alt sammen noget, der er med til at stille nogle personer (ofte minoriteter) i en ringere position end andre.
Det er tværtimod ofte nødvendigt for at sikre, at alle behandles lige. Der kan eksempelvis være behov for at give særlige tilbud til børn med et handicap for at sikre, at de får samme muligheder for uddannelse og arbejde som andre børn.
Hvad er en hadforbrydelse?
Hadforbrydelser er den alvorligste form for diskrimination. Hadforbrydelser er motiveret af fordomme og had på grund af offerets tilhørsforhold til en bestemt gruppe. Det kan for eksempel være offerets religion, etnicitet,
seksuelle orientering eller handicap. I den danske straffelov bliver det anset som en skærpende omstændighed, hvis den strafbare handling har baggrund i offerets tilhørsforhold til en bestemt gruppe.
Hadforbrydelser kommer til udtryk i forskelsbehandling, hadefulde ytringer, trusler, hærværk, vold, tyveri eller røveri, hvor der ligger et hadmotiv og stereotype fordomme bag forbrydelsen.
Hadefuld tale eller ’hate speech’ er offentlige udtalelser, som udbreder eller tilskynder til had, diskrimination eller fjendtlighed mod en gruppe, ofte en minoritet.
Hadforbrydelser kommer til udtryk i forskelsbehandling, hadefulde ytringer, trusler, hærværk, vold, tyveri eller røveri, hvor der ligger et hadmotiv og stereotype fordomme bag forbrydelsen.
Hadefuld tale eller ’hate speech’ er offentlige udtalelser, som udbreder eller tilskynder til had, diskrimination eller fjendtlighed mod en gruppe, ofte en minoritet.
Internationale undersøgelser tyder på, at terrorhændelser kan virke som en udløser for hadforbrydelser. For eksempel så man i USA efter terrorangrebet på World Trade Center en stigning i hadforbrydelser rettet mod muslimer og
arabere i ugerne efter, lige som man i England har set en voldsom stigning i hadforbrydelser mod arabere og asiater efter terrorangreb i USA og i London.
På den måde diskrimineres og viktimiseres store og i realiteten forskelligartede befolkningsgrupper på baggrund af gerningspersonens subjektive og negative opfattelse. Ydermere risikerer hadforbrydelserne også at skabe en negativ modreaktion blandt nogle af dem, som oplever usaglig forskelsbehandling og verbale og fysiske overfald. Det kan således blive en ond spiral.
I straffelovens forstand er det en strafskærpende omstændighed, hvis en handling har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering eller lignende (straffelovens § 81, nr. 6). Derudover er visse udtalelser, som gør, at en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuelle orientering, særskilt kriminaliseret i den såkaldte racismeparagraf (straffelovens § 266 b).
Det er vigtigt at anmelde hadforbrydelser, så omfanget bliver kendt, og problemerne kan bekæmpes og forebygges.
På den måde diskrimineres og viktimiseres store og i realiteten forskelligartede befolkningsgrupper på baggrund af gerningspersonens subjektive og negative opfattelse. Ydermere risikerer hadforbrydelserne også at skabe en negativ modreaktion blandt nogle af dem, som oplever usaglig forskelsbehandling og verbale og fysiske overfald. Det kan således blive en ond spiral.
I straffelovens forstand er det en strafskærpende omstændighed, hvis en handling har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering eller lignende (straffelovens § 81, nr. 6). Derudover er visse udtalelser, som gør, at en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuelle orientering, særskilt kriminaliseret i den såkaldte racismeparagraf (straffelovens § 266 b).
Det er vigtigt at anmelde hadforbrydelser, så omfanget bliver kendt, og problemerne kan bekæmpes og forebygges.
Hadforbrydelser i tal
Mange hadforbrydelser bliver dog ikke anmeldt til politiet. Der er derfor et stort mørketal, når vi taler om hadforbrydelser i Danmark. Det skyldes blandt andet, at ofre ikke har tillid til, at anmeldelsen bliver taget seriøst
eller efterforsket. Mange anmeldte mulige hadforbrydelser bliver desuden ofte behandlet som almindelige straffesager og ikke som hadforbrydelser.
Her er de tal vi kender: Fra 2012 - 2015 blev der anmeldt 206 sager til Rigsadvokaten, rejst tiltale i 139 sager og gennemført 31 retssager. De fleste domme lød på bøder, og enkelte på en advarsel eller ubetinget fængsel. Rigspolitiets rapport for 2020 viser, at antallet af registrerede hadforbrydelser er steget de seneste år. Fra 2019 til 2020 er der sket en stigning på cirka 12 procent, og det er særligt hadforbrydelser motiveret af racisme og religion, borgere udsættes for.
Antallet af anmeldte hadforbrydelser er steget fra 569 sager i 2019 til 635 sager i 2020. Hadforbrydelser på grund af race udgør 360 af sagerne i 2020, mens religion er motivet i 194 af sagerne. Tallet for hadforbrydelser motiveret af seksuel orientering er stort set uændret.
I Rigspolitiets sager fra 2019 er der rejst 143 sigtelser i 120 sager mod 117 unikke personer. I 15 af sagerne er der nemlig rejst sigtelse mod mere end én person. 11 personer er sigtet i mere end én sag.
I 134 af sigtelserne er gerningspersonerne mænd, og 9 er kvinder. Ud af de 343 forurettede er 186 mænd og 156 kvinder.
102 af de 117 forskellige sigtede gerningspersoner havde dansk statsborgerskab. 244 personer, dvs. 71 procent af de 343 forurettede, var danske statsborgere, mens de 99 øvrige forurettede, var danske statsborgere og repræsenterede 39 forskellige nationaliteter.
Gerningspersonernes aldre spænder fra den yngste sigtede på 15 år til den ældste på 85 år med et gennemsnit på 38 år. De forurettede har også en stor aldersspredning fra 10-91 år med en gennemsnitsalder på 34,5 år.
Her er de tal vi kender: Fra 2012 - 2015 blev der anmeldt 206 sager til Rigsadvokaten, rejst tiltale i 139 sager og gennemført 31 retssager. De fleste domme lød på bøder, og enkelte på en advarsel eller ubetinget fængsel. Rigspolitiets rapport for 2020 viser, at antallet af registrerede hadforbrydelser er steget de seneste år. Fra 2019 til 2020 er der sket en stigning på cirka 12 procent, og det er særligt hadforbrydelser motiveret af racisme og religion, borgere udsættes for.
Antallet af anmeldte hadforbrydelser er steget fra 569 sager i 2019 til 635 sager i 2020. Hadforbrydelser på grund af race udgør 360 af sagerne i 2020, mens religion er motivet i 194 af sagerne. Tallet for hadforbrydelser motiveret af seksuel orientering er stort set uændret.
I Rigspolitiets sager fra 2019 er der rejst 143 sigtelser i 120 sager mod 117 unikke personer. I 15 af sagerne er der nemlig rejst sigtelse mod mere end én person. 11 personer er sigtet i mere end én sag.
I 134 af sigtelserne er gerningspersonerne mænd, og 9 er kvinder. Ud af de 343 forurettede er 186 mænd og 156 kvinder.
102 af de 117 forskellige sigtede gerningspersoner havde dansk statsborgerskab. 244 personer, dvs. 71 procent af de 343 forurettede, var danske statsborgere, mens de 99 øvrige forurettede, var danske statsborgere og repræsenterede 39 forskellige nationaliteter.
Gerningspersonernes aldre spænder fra den yngste sigtede på 15 år til den ældste på 85 år med et gennemsnit på 38 år. De forurettede har også en stor aldersspredning fra 10-91 år med en gennemsnitsalder på 34,5 år.
Had på nettet
Hadforbrydelser er i høj grad hadefulde ytringer. Og nu om dage, hvor er en stor del af den offentlige debat er rykket ind på internettet og de sociale medier, ser man ofte, at der er kort fra tanke til at skrive en hurtig
kommentar uden at se modparten i øjnene. Men før man går til tasterne, er det vigtigt at huske, at hadefulde ytringer på nettet også er strafbare.
At mange skriver hadfuldt på nettet har en negativ indvirkning på den offentlige debat. Institut for Menneskerettigheder undersøgte i 2017 DR Nyhedernes og TV2 Nyhedernes Facebooksider.15 procent af kommentarerne var hadefulde og har ofte fokus på religion/tro og flygtninge. 75 procent er skrevet af mænd. Halvdelen af brugerne undgår at deltage i den offentlige debat på grund af den hårde tone.
At mange skriver hadfuldt på nettet har en negativ indvirkning på den offentlige debat. Institut for Menneskerettigheder undersøgte i 2017 DR Nyhedernes og TV2 Nyhedernes Facebooksider.15 procent af kommentarerne var hadefulde og har ofte fokus på religion/tro og flygtninge. 75 procent er skrevet af mænd. Halvdelen af brugerne undgår at deltage i den offentlige debat på grund af den hårde tone.
Hvad er terrorisme?
Verdens regeringer har i årtier diskuteret, hvordan terrorisme skal defineres. Der hersker fortsat uenighed. I forskningsverdenen findes der, ligesom i FN, ingen egentlig enighed om, hvordan terrorisme skal defineres.
Terrorforskeren Alex P. Scmid, der i årevis har beskæftiget sig med netop definitionsspørgsmålet, har i sin bog, The Routledge Handbook of Terrorism fra 2011, vist, hvordan mere end hundrede definitioner er i brug. Forskerne er
uenige om, hvorvidt staters terroristiske vold skal inkluderes i definitionen eller ej, hvorvidt ”skræmme” bør indgå i en definition, fordi det er en subjektiv vurdering, om noget er skræmmende.
Men der er faktisk også en form for enighed. Tager man et samlet blik på de mange definitioner, så er der visse elementer, der går igen. Nemlig, at terrorisme er 1) spektakulær eller iscenesat vold, 2) rettet mod civile, 3) som har til formål at skabe frygt og ”tale til” ikke blot de umiddelbare ofre for volden, men et bredere publikum, 4) med henblik på at realisere et politisk-ideologisk mål.
Det seneste terrorangreb i Danmark var i 2015, hvor en bevæbnet ung IS-sympatisør, der var opvokset i Danmark, den 14. februar gik til angreb på et debatarrangement om ytringsfrihed, der blev afholdt i kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København. Her dræbte han instruktøren Finn Nørgaard, da denne forsøgte at stoppe angrebet. Senere forsøgte gerningsmanden at trænge ind til en bat mitzva i den jødiske synagoge. Dette lykkedes ikke, men det kostede den frivillige vagt ved synagogen, Dan Uzan, livet. To betjente blev såret. Gerningsmanden mistede selv livet senere på natten, da han i forbindelse med en menneskejagt blev dræbt af politiet.
Masseskyderiet i shoppingcentret Fields i København den 3. juli 2022 blev begået af en psysisk syg ung mand er ikke blevet defineret som en terrorhandling, da den ikke havde et politisk-ideologisk mål.
Terrorisme var ikke noget, der var særskilt defineret i den danske straffelov før angrebet på USA den 11. september 2011. Den første danske terrorlovgivning blev vedtaget i 2002. Lovgivningen er siden løbende blevet skærpet som reaktion på aktuelle terrorangreb – i udlandet eller herhjemme – med henblik på at ruste myndigheder til bedre at kunne forebygge og bekæmpe terrorisme og for at sikre, at Danmark levede op til nye internationale forpligtelser på området.
Straffelovens paragraf 114, den såkaldte terrorparagraf, som giver meget hårde straffe. Her beskrives, hvilke handlinger der under hvilke omstændigheder er at betragte som terrorisme. Læg mærke til, at alene trusler om at begå de handlinger, der fremgår af § 114, kan straffes med fængsel indtil på livstid.”
Paragraf 114 – straffelovens terrorparagraf: https://danskelove.dk/straffeloven/114
Mange vestlige lande har gradvist udbygget deres indsats mod terrorisme. Tidligere bestod den af klassiske politi- og efterretningsmæssige tiltag. Nu inkluderer mange en tidlig forebyggende indsats rettet mod at begrænse rekruttering og radikalisering.
Terrorbekæmpelse er myndighedernes ansvar. Men almindelige mennesker kan gøre en forskel. Vi ved en hel del fra forskningen i det, der på engelsk kaldes “resilience” – i mangel på et bedre ord kalder vi det her modstandsdygtighed – om, hvad der generelt gør lokalmiljøer i stand til at håndtere og afbøde konsekvenserne af kriser og katastrofer, lære af det der skete, rejse sig igen og finde nye veje frem. Det handler om stærke og levende lokale netværk, en høj grad af frivillig organisering i for eksempel sportsklubber eller andet, gensidig tillid, inklusive tillid til de lokale myndigheder.
Men der er faktisk også en form for enighed. Tager man et samlet blik på de mange definitioner, så er der visse elementer, der går igen. Nemlig, at terrorisme er 1) spektakulær eller iscenesat vold, 2) rettet mod civile, 3) som har til formål at skabe frygt og ”tale til” ikke blot de umiddelbare ofre for volden, men et bredere publikum, 4) med henblik på at realisere et politisk-ideologisk mål.
Det seneste terrorangreb i Danmark var i 2015, hvor en bevæbnet ung IS-sympatisør, der var opvokset i Danmark, den 14. februar gik til angreb på et debatarrangement om ytringsfrihed, der blev afholdt i kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København. Her dræbte han instruktøren Finn Nørgaard, da denne forsøgte at stoppe angrebet. Senere forsøgte gerningsmanden at trænge ind til en bat mitzva i den jødiske synagoge. Dette lykkedes ikke, men det kostede den frivillige vagt ved synagogen, Dan Uzan, livet. To betjente blev såret. Gerningsmanden mistede selv livet senere på natten, da han i forbindelse med en menneskejagt blev dræbt af politiet.
Masseskyderiet i shoppingcentret Fields i København den 3. juli 2022 blev begået af en psysisk syg ung mand er ikke blevet defineret som en terrorhandling, da den ikke havde et politisk-ideologisk mål.
Terrorisme var ikke noget, der var særskilt defineret i den danske straffelov før angrebet på USA den 11. september 2011. Den første danske terrorlovgivning blev vedtaget i 2002. Lovgivningen er siden løbende blevet skærpet som reaktion på aktuelle terrorangreb – i udlandet eller herhjemme – med henblik på at ruste myndigheder til bedre at kunne forebygge og bekæmpe terrorisme og for at sikre, at Danmark levede op til nye internationale forpligtelser på området.
Straffelovens paragraf 114, den såkaldte terrorparagraf, som giver meget hårde straffe. Her beskrives, hvilke handlinger der under hvilke omstændigheder er at betragte som terrorisme. Læg mærke til, at alene trusler om at begå de handlinger, der fremgår af § 114, kan straffes med fængsel indtil på livstid.”
Paragraf 114 – straffelovens terrorparagraf: https://danskelove.dk/straffeloven/114
Mange vestlige lande har gradvist udbygget deres indsats mod terrorisme. Tidligere bestod den af klassiske politi- og efterretningsmæssige tiltag. Nu inkluderer mange en tidlig forebyggende indsats rettet mod at begrænse rekruttering og radikalisering.
Terrorbekæmpelse er myndighedernes ansvar. Men almindelige mennesker kan gøre en forskel. Vi ved en hel del fra forskningen i det, der på engelsk kaldes “resilience” – i mangel på et bedre ord kalder vi det her modstandsdygtighed – om, hvad der generelt gør lokalmiljøer i stand til at håndtere og afbøde konsekvenserne af kriser og katastrofer, lære af det der skete, rejse sig igen og finde nye veje frem. Det handler om stærke og levende lokale netværk, en høj grad af frivillig organisering i for eksempel sportsklubber eller andet, gensidig tillid, inklusive tillid til de lokale myndigheder.
Kilder
Bekymrer du dig over at se en person, som du holder af søge ind i radikaliseringens sorRigspolitiet 2020, Hadforbrydelser i 2019
SFI 2013, Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse
Bjørgo & Gjelsvik 2015, Norwegian research on the prevention of radicalisation and violent extremism
Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance 2017, ECRI-rapport om Danmark
Institut for Menneskerettigheder 2011, Hadforbrydelser. En håndbog til politiet
Institut for Menneskerettigheder 2017, Human rights on the agenda
Rigspolitiet 2016, Hadforbrydelser 2015
Moos-Bjerre & Lange ApS 2016, Survey om medborgerskab blandt unge
Justitsministeriets Forskningskontor 2016, Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. 2005-2015
COWI 2015, Kortlægning af hadforbrydelser i Danmark.
“Tryg i en terrortid”, Anja Dalgaard og Lotte Lund
t-hvide og nogle voldelige verden? Vi er her for at hjælpe dig. Du er ikke — længere — alene.
SFI 2013, Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse
Bjørgo & Gjelsvik 2015, Norwegian research on the prevention of radicalisation and violent extremism
Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance 2017, ECRI-rapport om Danmark
Institut for Menneskerettigheder 2011, Hadforbrydelser. En håndbog til politiet
Institut for Menneskerettigheder 2017, Human rights on the agenda
Rigspolitiet 2016, Hadforbrydelser 2015
Moos-Bjerre & Lange ApS 2016, Survey om medborgerskab blandt unge
Justitsministeriets Forskningskontor 2016, Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. 2005-2015
COWI 2015, Kortlægning af hadforbrydelser i Danmark.
“Tryg i en terrortid”, Anja Dalgaard og Lotte Lund
t-hvide og nogle voldelige verden? Vi er her for at hjælpe dig. Du er ikke — længere — alene.
Genkender du dig selv eller nogen du kender i disse situationer?
Bekymrer du dig over at se en person, som du holder af søge ind i radikaliseringens sort-hvide og nogle voldelige verden? Vi er her for at hjælpe dig. Du er ikke — længere — alene.