Statistik
Kort om statistikken med radikalisering
Over de seneste 20 år har Danmark og store dele af verden oplevet en stigning i antallet af radikaliserede og voldelige ekstremister. Dette afspejles både i antallet af gennemførte og afværgede angreb.
Internettet og de sociale medier har spillet en voksende rolle i radikaliseringen af unge. Eksponeringen blandt de unge på platforme som Snapchat, Facebook og Instagram lå i 2017 på mellem 74 og 83 procent. Man må formode, at pandemien har fået endnu flere børn og unge ind på de sociale medier.
Da en bølge af terrorangreb ramte ikke mindst Vesteuropa i 10’erne, reagerede danskerne, som i årtier generelt har oplevet deres hverdag som ”tryg”, reagerede med en målbart stigende følelse af utryghed i forhold til terror. I 2017 var tallet helt oppe på 23 procent. Under pandemien faldt dette tal til 18 procent – stadig tæt på hver 5. dansker.
Det er godt vigtigt at huske, at statistisk set er sandsynligheden for at blive offer for et terrorangreb i Danmark stort set nul.
Læs videre om, hvis du vil vide mere om den statistiske udvikling i og konsekvenserne af radikalisering, ekstremisme og terror i Danmark og Europa.
Internettet og de sociale medier har spillet en voksende rolle i radikaliseringen af unge. Eksponeringen blandt de unge på platforme som Snapchat, Facebook og Instagram lå i 2017 på mellem 74 og 83 procent. Man må formode, at pandemien har fået endnu flere børn og unge ind på de sociale medier.
Da en bølge af terrorangreb ramte ikke mindst Vesteuropa i 10’erne, reagerede danskerne, som i årtier generelt har oplevet deres hverdag som ”tryg”, reagerede med en målbart stigende følelse af utryghed i forhold til terror. I 2017 var tallet helt oppe på 23 procent. Under pandemien faldt dette tal til 18 procent – stadig tæt på hver 5. dansker.
Det er godt vigtigt at huske, at statistisk set er sandsynligheden for at blive offer for et terrorangreb i Danmark stort set nul.
Læs videre om, hvis du vil vide mere om den statistiske udvikling i og konsekvenserne af radikalisering, ekstremisme og terror i Danmark og Europa.
Set med statistiske øjne:
Tryghed, terrortrussel, online-radikalisering og diskrimination i Danmark
Den vestlige verden har de seneste godt 20 år oplevet en løbende stigning i radikalisering, ekstremisme og terrorisme. Dette afspejles både i antallet af gennemførte og afværgede angreb. Fra 2019 og frem er kurven dog fladet ud, hvilket nok i høj grad kan forklares med den globale Corona-pandemi.
De fleste angreb i Vesten i nyere tid er blevet udført af militante islamister, men også højreekstremister har begået voldsomme, dødelige angreb. Europa blev især hårdt ramt i årene 2015-2017. Her blev terrortruslen nærværende for almindelige danskere, da en stribe angreb ramte berømte turistmål, kulturarrangementer og trafikknudepunkter i byer som Paris, Nice, Bruxelles, Berlin, London, Stockholm og Barcelona. Steder, som mange danskere selv har besøgt og derfor i høj grad kunne identificere sig med ofrene for terror. I Danmark kom terrorismens væsen helt tæt på den 14. februar 2015, da en såkaldt hjemmegroet terrorist, en voldsparat islamist, dræbte to personer i København.
De fleste angreb i Vesten i nyere tid er blevet udført af militante islamister, men også højreekstremister har begået voldsomme, dødelige angreb. Europa blev især hårdt ramt i årene 2015-2017. Her blev terrortruslen nærværende for almindelige danskere, da en stribe angreb ramte berømte turistmål, kulturarrangementer og trafikknudepunkter i byer som Paris, Nice, Bruxelles, Berlin, London, Stockholm og Barcelona. Steder, som mange danskere selv har besøgt og derfor i høj grad kunne identificere sig med ofrene for terror. I Danmark kom terrorismens væsen helt tæt på den 14. februar 2015, da en såkaldt hjemmegroet terrorist, en voldsparat islamist, dræbte to personer i København.
Danskerne, som i årtier generelt har oplevet deres hverdag som ”tryg”, reagerede på de mange terrorangreb i 10’erne med en målbart stigende følelse af utryghed i forhold til terror. Da TrygFonden i 2004 for første gang spurgte ind til danskernes følelse af tryghed, svarede ”kun” ni procent, at de var meget eller noget utrygge i forhold til terrortruslen. Frygten for at blive offer for terrorisme sprang især i vejret i årene 2016-2017. Frygten kulminerede i 2017 med 23 procent danskere der var terrorutrygge. Det svarer til knap hver 4. dansker.
Coronapandemien fjernede til dels befolkningens fokus fra terror. Under nedlukningerne i 2020 følte danskerne sig faktisk mere trygge end længe, men frygten for terror havde dog i 2021 stadig tag i 18 procent af befolkningen. Tallene kan læses i TrygFonden tryghedsmålinger.
Det store antal af utrygge danskere, står i skærende kontrast til den statistiske risiko for at blive offer for terrorisme. Hvis vi tager udgangspunkt i det hidtil værste år i nyere tid, hvad angår terrorisme i Europa, så var der i 2016 142 dødsofre og 379 sårede ud af en befolkning på rundt regnet 508 millioner. Det svarer til en statistisk risiko på 0,00000028 procent for at blive dræbt i et terrorangreb og 0,00000075 procent for at blive såret.
TrygFondens seneste målinger fra 2021 viser, at selv om terrorfrygten ikke længere fylder helt så meget i danskernes bevidsthed, så ser man andre former for usikkerhed og utryghed være i vækst. Disse bekymringer handler seksuelle krænkelser, som har fået stort fokus med afsæt i #MeToo-bevægelsen. Utrygheden findes også centreret om helt nære bekymringer som voldskriminalitet, risikoen for at blive arbejdsløs, børns trivsel og ældrepleje. Den internationale udvikling, senest med den væbnede konflikt i Ukraine, som startede i februar 2022, og de deraf følgende millioner af mennesker på flugt i Europa, samt klimaudfordringerne bidrager nu også til generel utryghed.
Det store antal af utrygge danskere, står i skærende kontrast til den statistiske risiko for at blive offer for terrorisme. Hvis vi tager udgangspunkt i det hidtil værste år i nyere tid, hvad angår terrorisme i Europa, så var der i 2016 142 dødsofre og 379 sårede ud af en befolkning på rundt regnet 508 millioner. Det svarer til en statistisk risiko på 0,00000028 procent for at blive dræbt i et terrorangreb og 0,00000075 procent for at blive såret.
TrygFondens seneste målinger fra 2021 viser, at selv om terrorfrygten ikke længere fylder helt så meget i danskernes bevidsthed, så ser man andre former for usikkerhed og utryghed være i vækst. Disse bekymringer handler seksuelle krænkelser, som har fået stort fokus med afsæt i #MeToo-bevægelsen. Utrygheden findes også centreret om helt nære bekymringer som voldskriminalitet, risikoen for at blive arbejdsløs, børns trivsel og ældrepleje. Den internationale udvikling, senest med den væbnede konflikt i Ukraine, som startede i februar 2022, og de deraf følgende millioner af mennesker på flugt i Europa, samt klimaudfordringerne bidrager nu også til generel utryghed.
Det er værd at bemærke, at mens trygheden hos gruppen over 66 år over tid har været langsomt stigende, er det gået modsat for gruppen af unge i alderen 18-24 år. I 2013 var andelen af utrygge og tryghedsscoren den samme hos ”pensionisterne” og ”de unge” den samme, siden er det gået hver sin vej. Antallet af utrygge unge er siden 2013 næsten fordoblet fra 14 procent til 27 procent.
Det er værd at bemærke, at mens trygheden hos gruppen over 66 år over tid har været langsomt stigende, er det gået modsat for gruppen af unge i alderen 18-24 år. I 2013 var andelen af utrygge og tryghedsscoren den samme hos ”pensionisterne” og ”de unge” den samme, siden er det gået hver sin vej. Antallet af utrygge unge er siden 2013 næsten fordoblet fra 14 procent til 27 procent.
Vurderingen af forskellige typer for ekstremisme
Ifølge den seneste vurdering af terrortruslen mod Danmark og danske interesser, offentliggjort af Politiets Efterretningstjeneste (PET) i marts 2022, udgår den største trussel fra personer, der sympatiserer med militant islamisme, herunder grupperne Al Qaida og Islamisk Stat. Dette er illustreret ved, at PET i det seneste år har afværget et ”markant” antal terrorangreb i Danmark, hvis man tager højde for befolkningens størrelse. Dette understreger igen, at terrortruslen mod Danmark overordnet fortsat beskrives som ”alvorlig”. Truslen fra højreekstremister vurderes til at være generel og truslen fra venstrefløjen minimal. En ny type antimyndigheds-ekstremisme, som fik næring under corona-pandemien, vurderes til begrænset.
Kilde CTA 2022
Militant islamisme
Millitant islamisme er en fortolkning af islamistisk ideologi, der legitimerer anvendelsen af vold for at opnå politiske, religiøse eller ideologiske mål.1 Militante islamister ser Vesten som sin fjende, blandt andet inspireret af Osama bin Ladens taler, som gjorde det til ”alle muslimers pligt at forene sig” mod det han omtalte som ”den amerikanske fjende” og ”jøde-korsridder-alliancen”. Som udgangspunkt var målet at bekæmpe vestlig tilstedeværelse i muslimske lande. Det var dog især dannelsen af Islamisk Stat i Syrien (ISIS), en forgrening af Al Qaida, der voksede ud af krigen i Irak efter bin Ladens død, der for alvor inspirerede til de mange angreb i Vesten i 10’erne.
Med sin indtræden omkring 2014 i den syriske borgerkrig, vandt ISIS hurtigt fodfæste og dannede et kalifat. ISIS havde brug for at gøre deres kamp til et opgør med Vesten for at kunne rekruttere bredt, herunder også i Danmark. I Danmark var Jyllands-Postens satiretegninger over profeten Muhammed fra 2005 med til styrke ISIS’ fjendebillede af Vesten. Det lykkedes ISIS at tiltrække tusindvis af unge, vestlige muslimer, der rejste ud som fremmedkrigere, heraf cirka 160 alene fra Danmark. ISIS opfordrede samtidig deres tilhørere i Vesten til at gå til angreb på de vestlige samfund, hvor de var vokset op. Det er militante islamister, der har været en del af denne historiske udvikling, der fortsat udgør en trussel mod Danmark.
Halvdelen af de udrejste danske fremmedkrigere er vendt tilbage til Danmark eller har taget ophold i andre – primært europæiske - lande. Truslen fra udrejste fra Danmark, herunder fra de udrejstes børn, der kommer til Danmark, vil ifølge PET blandt andet potentielt kunne påvirkes af, hvorledes de modtages af de hjemlige myndigheder, herunder om de tilbydes støtte med henblik på reintegration og eventuel forebyggelse af radikalisering.
1 PETs trusselvurdering 2022, side 8
Højreekstremisme statistisk set
Højreekstremisme er stadig begrænset i Danmark. Højreekstremisme en fællesbetegnelse for forskellige politiske holdninger, der ligger yderst til højre i det politiske spektrum. Højreekstremister er kendetegnet ved kombinationer af nationalistiske, autoritære, anarkistiske, anti-parlamentariske, racistiske, xenofobiske (afsky eller frygt for en fremmed kultur eller direkte fremmedhad) og anti-semitiske standpunkter. Det ideologiske grundlag for højreekstremisme kan stamme fra nazisme og fascisme såvel som nationalkonservatisme. Højreekstremister sætter spørgsmålstegn ved eller afviser demokrati og anser anvendelse af vold som et legitimt middel til at opnå politiske mål.
Den mest kendte voldsparate højreekstremist i Skandinavien er nordmanden Anders Behring Breivik, som den 11. juli 2011 gennemførte to terrorangreb på henholdsvis regeringskvarteret i Oslo og på en sommerlejr for unge socialdemokrater på øen Utøya. Dette var med til at sætte fokus på højreekstremisme.
I 2019 blev der gennemført 12 højreekstremistiske angreb i Vesten, herunder et voldsomt angreb på to moskeer i Christchurch, New Zealand. Yderligere otte angreb blev afværget. I både 2020 og 2021 har CTA registreret et fald i antallet af højreekstremistiske angreb i Vesten sammenlignet med 2019. Der blev gennemført tre angreb og afværget 12 i 2020, og i 2021 blev der gennemført tre angreb og afværget fem.
Både Breivik og gerningsmanden fra Christchurch var såkaldte solo-terrorister, hvilket afspejler en generel udvikling blandt højreekstremister i Vesten, nemlig at den primære terrortrussel ikke udgår fra etablerede fysiske organisationer eller grupper, men af folk, der handler på egen hånd.
Terrortruslen i Danmark fra højreekstremister vurderes fortsat til at være i niveauet ”generel”, og det afspejler også den generelle terrortrussel blandt højreekstremister i Vesten.
Venstreekstremisme statistisk set
Det er samtidig PET’s vurdering, at terrortruslen fra venstreekstremister er reduceret og nu har en karakter, så trusselsniveauet er sænket fra begrænset til minimal.
Venstreekstremisme er en fællesbetegnelse for de forskellige politiske holdninger, der ligger yderst til venstre i det politiske spektrum, og som accepterer anvendelsen af vold for at opnå politiske mål.
De mest sandsynlige mål for angreb udført af danske venstreekstremister er højreekstremistiske grupper samt enkeltpersoner, der opfattes som højreekstremistiske sympatisører eller politiske modstandere, fx politikere, kunstnere eller debattører. Myndigheder, særligt politiet, er også mål, hvilket dog primært forekommer i forbindelse med sammenstød med højreekstremister, eksempelvis ved demonstrationer. Målrettede angreb mod politifolk uden for konteksten af sådanne sammenstød vurderes som usandsynlige.
Antimyndigheds-ekstremisme set med statistiske øjne
Mens frygten for terror faldt under pandemien, blev trusselsbilledet mod Danmark mere komplekst. Under pandemien opstod en ny form for ekstremisme kaldet antimyndigheds-ekstremisme. Denne form for ekstremisme accepterer og italesætter nødvendigheden af at anvende vold mod eksempelvis folkevalgte.
Denne nye type af ekstremisme opstod med afsæt i denne gruppes markante kritik af myndighedernes håndtering af pandemien. Langt det meste af kritikken er foregået med fredelige midler, men der har været eksempler på, at kritikken er kommet til udtryk ved trusler og intimidering af danske fagpersoner, folkevalgte eller myndighedspersoner.
Truslen fra antimyndigheds-ekstremisme udfordrer folkestyret, som er den grundlæggende forudsætning for det danske samfund. Med trusler og intimidering forsøger den at begrænse centrale funktioner i folkestyret eller den frie demokratiske debat.
I udlandet er der direkte eksempler på planlægning og udførelse af egentlige voldelige handlinger. I Danmark vurderes det at truslen fra antimyndigheds-ekstremisme er i niveauet begrænset.
Millitant islamisme er en fortolkning af islamistisk ideologi, der legitimerer anvendelsen af vold for at opnå politiske, religiøse eller ideologiske mål.1 Militante islamister ser Vesten som sin fjende, blandt andet inspireret af Osama bin Ladens taler, som gjorde det til ”alle muslimers pligt at forene sig” mod det han omtalte som ”den amerikanske fjende” og ”jøde-korsridder-alliancen”. Som udgangspunkt var målet at bekæmpe vestlig tilstedeværelse i muslimske lande. Det var dog især dannelsen af Islamisk Stat i Syrien (ISIS), en forgrening af Al Qaida, der voksede ud af krigen i Irak efter bin Ladens død, der for alvor inspirerede til de mange angreb i Vesten i 10’erne.
Med sin indtræden omkring 2014 i den syriske borgerkrig, vandt ISIS hurtigt fodfæste og dannede et kalifat. ISIS havde brug for at gøre deres kamp til et opgør med Vesten for at kunne rekruttere bredt, herunder også i Danmark. I Danmark var Jyllands-Postens satiretegninger over profeten Muhammed fra 2005 med til styrke ISIS’ fjendebillede af Vesten. Det lykkedes ISIS at tiltrække tusindvis af unge, vestlige muslimer, der rejste ud som fremmedkrigere, heraf cirka 160 alene fra Danmark. ISIS opfordrede samtidig deres tilhørere i Vesten til at gå til angreb på de vestlige samfund, hvor de var vokset op. Det er militante islamister, der har været en del af denne historiske udvikling, der fortsat udgør en trussel mod Danmark.
Halvdelen af de udrejste danske fremmedkrigere er vendt tilbage til Danmark eller har taget ophold i andre – primært europæiske - lande. Truslen fra udrejste fra Danmark, herunder fra de udrejstes børn, der kommer til Danmark, vil ifølge PET blandt andet potentielt kunne påvirkes af, hvorledes de modtages af de hjemlige myndigheder, herunder om de tilbydes støtte med henblik på reintegration og eventuel forebyggelse af radikalisering.
1 PETs trusselvurdering 2022, side 8
Højreekstremisme statistisk set
Højreekstremisme er stadig begrænset i Danmark. Højreekstremisme en fællesbetegnelse for forskellige politiske holdninger, der ligger yderst til højre i det politiske spektrum. Højreekstremister er kendetegnet ved kombinationer af nationalistiske, autoritære, anarkistiske, anti-parlamentariske, racistiske, xenofobiske (afsky eller frygt for en fremmed kultur eller direkte fremmedhad) og anti-semitiske standpunkter. Det ideologiske grundlag for højreekstremisme kan stamme fra nazisme og fascisme såvel som nationalkonservatisme. Højreekstremister sætter spørgsmålstegn ved eller afviser demokrati og anser anvendelse af vold som et legitimt middel til at opnå politiske mål.
Den mest kendte voldsparate højreekstremist i Skandinavien er nordmanden Anders Behring Breivik, som den 11. juli 2011 gennemførte to terrorangreb på henholdsvis regeringskvarteret i Oslo og på en sommerlejr for unge socialdemokrater på øen Utøya. Dette var med til at sætte fokus på højreekstremisme.
I 2019 blev der gennemført 12 højreekstremistiske angreb i Vesten, herunder et voldsomt angreb på to moskeer i Christchurch, New Zealand. Yderligere otte angreb blev afværget. I både 2020 og 2021 har CTA registreret et fald i antallet af højreekstremistiske angreb i Vesten sammenlignet med 2019. Der blev gennemført tre angreb og afværget 12 i 2020, og i 2021 blev der gennemført tre angreb og afværget fem.
Både Breivik og gerningsmanden fra Christchurch var såkaldte solo-terrorister, hvilket afspejler en generel udvikling blandt højreekstremister i Vesten, nemlig at den primære terrortrussel ikke udgår fra etablerede fysiske organisationer eller grupper, men af folk, der handler på egen hånd.
Terrortruslen i Danmark fra højreekstremister vurderes fortsat til at være i niveauet ”generel”, og det afspejler også den generelle terrortrussel blandt højreekstremister i Vesten.
Venstreekstremisme statistisk set
Det er samtidig PET’s vurdering, at terrortruslen fra venstreekstremister er reduceret og nu har en karakter, så trusselsniveauet er sænket fra begrænset til minimal.
Venstreekstremisme er en fællesbetegnelse for de forskellige politiske holdninger, der ligger yderst til venstre i det politiske spektrum, og som accepterer anvendelsen af vold for at opnå politiske mål.
De mest sandsynlige mål for angreb udført af danske venstreekstremister er højreekstremistiske grupper samt enkeltpersoner, der opfattes som højreekstremistiske sympatisører eller politiske modstandere, fx politikere, kunstnere eller debattører. Myndigheder, særligt politiet, er også mål, hvilket dog primært forekommer i forbindelse med sammenstød med højreekstremister, eksempelvis ved demonstrationer. Målrettede angreb mod politifolk uden for konteksten af sådanne sammenstød vurderes som usandsynlige.
Antimyndigheds-ekstremisme set med statistiske øjne
Mens frygten for terror faldt under pandemien, blev trusselsbilledet mod Danmark mere komplekst. Under pandemien opstod en ny form for ekstremisme kaldet antimyndigheds-ekstremisme. Denne form for ekstremisme accepterer og italesætter nødvendigheden af at anvende vold mod eksempelvis folkevalgte.
Denne nye type af ekstremisme opstod med afsæt i denne gruppes markante kritik af myndighedernes håndtering af pandemien. Langt det meste af kritikken er foregået med fredelige midler, men der har været eksempler på, at kritikken er kommet til udtryk ved trusler og intimidering af danske fagpersoner, folkevalgte eller myndighedspersoner.
Truslen fra antimyndigheds-ekstremisme udfordrer folkestyret, som er den grundlæggende forudsætning for det danske samfund. Med trusler og intimidering forsøger den at begrænse centrale funktioner i folkestyret eller den frie demokratiske debat.
I udlandet er der direkte eksempler på planlægning og udførelse af egentlige voldelige handlinger. I Danmark vurderes det at truslen fra antimyndigheds-ekstremisme er i niveauet begrænset.
Online-radikalisering – statistisk set
Online-radikalisering er et relativt nyt begreb, og der er megen uenighed om, hvilken rolle internettet reelt spiller, når det gælder radikalisering. Under alle omstændigheder bruger vi en stor del af vores hverdag online, og vores fysiske og virtuelle liv og aktiviteter er typisk tæt forbundne og vævet ind i hinanden.2
Internettet og de sociale medier har derfor potentiale til at spille en voksende rolle i radikaliseringen af unge. Det er en udfordring for både forældre og for samfundet.
Uanset hvordan man betragter nettets rolle, er det er et faktum, at voldelige ekstremister er blevet rekrutteret eller har ladet sig inspirere af ligesindede på nettet, at de genbruger og refererer til hinandens argumenter og tekster. Nogle livestreamer endog deres dødelige forbrydelser og får efterfølgende sympatisører til at dele dem på nettet.
Eksponeringen blandt de unge på platforme som Snapchat, Facebook og Instagram lå i 2017 på mellem 74 og 83 procent. Man må formode, at pandemien har fået endnu flere børn og unge ind på de sociale medier.
2 https://stærkefællesskaber.dk/undervisning/gymnasie/gruppe/emne-4/
Internettet og de sociale medier har derfor potentiale til at spille en voksende rolle i radikaliseringen af unge. Det er en udfordring for både forældre og for samfundet.
Uanset hvordan man betragter nettets rolle, er det er et faktum, at voldelige ekstremister er blevet rekrutteret eller har ladet sig inspirere af ligesindede på nettet, at de genbruger og refererer til hinandens argumenter og tekster. Nogle livestreamer endog deres dødelige forbrydelser og får efterfølgende sympatisører til at dele dem på nettet.
Eksponeringen blandt de unge på platforme som Snapchat, Facebook og Instagram lå i 2017 på mellem 74 og 83 procent. Man må formode, at pandemien har fået endnu flere børn og unge ind på de sociale medier.
2 https://stærkefællesskaber.dk/undervisning/gymnasie/gruppe/emne-4/
En undersøgelse af børn og unges online-liv, foretaget af Københavns Kommune i 20213 viste, at selv om forældrene egentlig er overvejende trygge ved deres børns online liv.
Alligevel giver af forældrene udtryk for forskellige typer for bekymring.
Blandt andet:
Ca. 25 pct. af forældrene er bekymrede for, om deres barn læser indhold online, som opfordrer til vold eller andre ulovlige handlinger på baggrund af utilfredshed med noget i samfundet.
Ca. 19 pct. af forældrene er bekymrede for, om nogle af de mennesker, som deres barn interagerer med online, opfordrer til vold eller andre ulovlige handlinger på baggrund af utilfredshed med noget i samfundet.
Ca. 35 pct. af forældrene angiver, at de ikke ved, hvor de kan søge hjælp, hvis barnet bliver forsøgt rekrutteret til en ekstremistisk organisation online.
Hvis du læser dette, og du er en bekymret forælder eller anden form for pårørende eller kontakt til en ung, der er på vej ind i en radkalisering, er du kommet til det rette sted. Du kan altid henvende dig til offentlige myndigheder. Men måske ønsker du i første omgang en mere uformel støtte og rådgivning. Du befinder dig lige nu på ReOne, en ny dansk platform, hvor du kan finde hjælp. Gå til guiden – hvor du vil blive ført videre til en organisation, der står parat til at hjælpe og svare på spørgsmål.
3 Undersøgelse af forældre i Københavns Kommunes oplevelser af børn og unges onlineliv – Epinion på bestilling af Københavns Kommune (2021)
Alligevel giver af forældrene udtryk for forskellige typer for bekymring.
Blandt andet:
Ca. 25 pct. af forældrene er bekymrede for, om deres barn læser indhold online, som opfordrer til vold eller andre ulovlige handlinger på baggrund af utilfredshed med noget i samfundet.
Ca. 19 pct. af forældrene er bekymrede for, om nogle af de mennesker, som deres barn interagerer med online, opfordrer til vold eller andre ulovlige handlinger på baggrund af utilfredshed med noget i samfundet.
Ca. 35 pct. af forældrene angiver, at de ikke ved, hvor de kan søge hjælp, hvis barnet bliver forsøgt rekrutteret til en ekstremistisk organisation online.
Hvis du læser dette, og du er en bekymret forælder eller anden form for pårørende eller kontakt til en ung, der er på vej ind i en radkalisering, er du kommet til det rette sted. Du kan altid henvende dig til offentlige myndigheder. Men måske ønsker du i første omgang en mere uformel støtte og rådgivning. Du befinder dig lige nu på ReOne, en ny dansk platform, hvor du kan finde hjælp. Gå til guiden – hvor du vil blive ført videre til en organisation, der står parat til at hjælpe og svare på spørgsmål.
3 Undersøgelse af forældre i Københavns Kommunes oplevelser af børn og unges onlineliv – Epinion på bestilling af Københavns Kommune (2021)
Ifølge forældrene i undersøgelsen er det ofte de lidt ældre børn, der støder på de hadefulde ytringer, konspirationsteorier og ekstremistiske indhold, mens de yngste møder misinformation.
Samfundets reaktion på radikalisering – statistisk set
Samfundet reagerer i disse år skarpt på udviklingen af radikale miljøer, samtidig med, at samfundet i sig selv generelt bliver mere polariseret.
Siden 2021 har vi i Danmark set en stigning i anmeldte diskriminationssager. Det er dog kun en tredjedel, der når så langt i processen, at de reelt bliver afgjort. De sidste to tredjedele bliver enten afvist eller afgjort med forlig. Stigningerne i diskriminationssager er kraftigst inden for køn, handicap og etnisk diskrimination. I 2021 endte ingen sager angående etnisk diskrimination med en juridisk afgørelse. Dette ligner den generelle trend inden for diskrimination i Europa.
Når diskrimination udvikler sig til hadforbrydelser, har Danmark de seneste år set en generel stigning. København samt Midt- og Vestjylland har set en stigning i højreradikaliseret politisk diskrimination i samspil med en generel stigning i islamofobiske hadforbrydelser. Der er de seneste år sket et fald i sagder, der sker på arbejdspladsen. Dette tal kan formentlig forklares med Corona-krisen og nedlukninger, og må derfor forventes igen at stige, når vi er ude af pandemien.
Siden 2021 har vi i Danmark set en stigning i anmeldte diskriminationssager. Det er dog kun en tredjedel, der når så langt i processen, at de reelt bliver afgjort. De sidste to tredjedele bliver enten afvist eller afgjort med forlig. Stigningerne i diskriminationssager er kraftigst inden for køn, handicap og etnisk diskrimination. I 2021 endte ingen sager angående etnisk diskrimination med en juridisk afgørelse. Dette ligner den generelle trend inden for diskrimination i Europa.
Når diskrimination udvikler sig til hadforbrydelser, har Danmark de seneste år set en generel stigning. København samt Midt- og Vestjylland har set en stigning i højreradikaliseret politisk diskrimination i samspil med en generel stigning i islamofobiske hadforbrydelser. Der er de seneste år sket et fald i sagder, der sker på arbejdspladsen. Dette tal kan formentlig forklares med Corona-krisen og nedlukninger, og må derfor forventes igen at stige, når vi er ude af pandemien.
Men alt er relativt…
Hos reOne mener vi, at selvom der er tydelige beviser for en rimelig bekymring angående radikalisering i Danmark, er de eksisterende data stadig udtryk for en ufuldendt videnskab. Som studier viser, er højreradikale data kun for nyligt blevet en interesse for Europa på det administrative plenum. Det betyder at der med tid vil blive produceret mere præsic viden i de kommende år. Nogen mener endda, at de officielle tal som eksempelvis PET og lignende, arbejder med, er ekstremt konservative, og at den reelle radikaliseringstrussel i Europa i virkeligheden er højere, men usynlig.
Genkender du dig selv eller nogen du kender i disse situationer?
Bekymrer du dig over at se en person, som du holder af søge ind i radikaliseringens sort-hvide og nogle voldelige verden? Vi er her for at hjælpe dig. Du er ikke — længere — alene.